Caipirinha

Billede: Markus Spiske

Caipirinha er Mojitoens brasilianske kusine - ligeså forførende og lækker, men med en endnu mere frisk, syrlig og sprød smag. Vi har at gøre med det sydamerikanske sambalands nationalcocktail, som tilmed er lynhurtig og let at lave.

Ingrediensliste

  • 6 cl cachaça
  • 1 spsk rørsukker
  • 1 lime skåret i både
  • Isterninger/knust is

Fremgangsmåde

  1. Start med at komme limebåde og sukker i et glas. Du skal nu bruge en muddler til at støde det godt sammen, så limebådene afgiver rigeligt med saft. Har du ikke en muddler, kan du bruge en morter i stedet.
  2. Top cocktailen med cachaça og slut af med at fylde glasset med knust is eller isterninger.
Relaterede Indlæg